Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udstilling Foyer: Jespersen Nødtvedt

november 18, 2022 15:00 - januar 1, 2023 17:00

Elementbyggeri i fremtidens træbaserede byggematerialer

18. november 2022 – 1. januar 2023

Tegnestuen Jespersen Nødtvedt udstiller procesmodeller og igangværende udstillingsmodeller fra to ophold på Statens Værksteder for Kunst. Det arkitektoniske ærinde er her at udforske idéer til elementbyggeri i fremtidens træbaserede byggematerialer såsom CLT (cross-laminated-timber) og 3-lagsplader.

De to arkitekter søger generelt at lade arkitekturen udspringe af de anvendte materialers og byggeteknikkers iboende egenskaber, kvaliteter og begrænsninger. I denne udstilling kombineres træelementerne med rammekonstruktioner, som trækker tråde til den danske bindingsværkstradition.

Modellerne i 1:10, 1:5 og 1:1 er ikke repræsentationer af færdige idéer, men et udtryk for tanker, der kanaliseres direkte igennem hænderne, der bygger. Modellerne ændrer sig undervejs, hvor dele saves af og andre tilføjes.

I arbejdet med modeller af den skala tages der ikke kun stilling til de rumlige aspekter. Der tages samtidig hensyn til, at bygningsdele vil blive transporteret, samlet og skilt ad på en byggeplads.

Projekterne er tidlige eksperimenter i udviklingen af Jespersen Nødtvedts egne byggesystemer, der inden for en rationel og økonomisk ramme vil kunne skabe store rumlige variationer og kvaliteter.

Udstillingen åbner d. 18. november kl. 15:00 i Strandgade 27B, 1401 København K.

Detaljer

Start:
november 18, 2022 15:00
Slut:
januar 1, 2023 17:00
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Statens Værksteder for Kunst

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside