Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 3. november 2025 kl. 24:00

Begivenheder for oktober 29 - juni 6

5-dages kursus i tekstiltryk med remazolfarvestoffer (reaktive farver)

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Med dette kursus opnår du en grundlæggende viden om tryk med reaktive farver, såvel praktisk som teoretisk. Remazolfarvestoffernes egenskaber; -farveblanding, kemiske binding til tekstile materialer, farvestoffernes ægtheder i forhold til lys og farve. Miljømæssige aspekter og certificering af remazolfarvestoffer vil blive gennemgået.

DKK2900

Udstilling Foyer: Nanna Lysholt Hansen

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

I videooptagelser, projekteret på en installation af øko-printede, plantefarvede bomuldstekstiler, opleves en transformativ ceremoni, udført af Nanna Lysholt Hansen i samarbejde med jordemoder Marta Orbis og andre fødselsarbejdere. Udover performancevideoen – filmet og redigeret af  instruktør Anita Mathal Hopland – består værket af quadrofonisk lyd, performancetekst og en performance workshop - Nammu Birth Circle.

Symposium: ON CLAY

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

ON CLAY sætter spot på lerets mange udfoldelsesmuligheder. Ved at samle specialister, der beskæftiger sig med ler inden for forskellige faglige retninger, skaber vi en udveksling udøvere imellem og danner grobund for videndeling og nye samarbejder. ON CLAY’s omdrejningspunkt er derfor en diskussion om materialet og dets anvendelse med det sigte, at drage viden fra ét felt til et andet.

4-dages kursus i serigrafi / silketryk

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

På kurset bliver du introduceret til de kemiske processer og grafiske teknikker, så du kan blive fortrolig med mediet. Derefter arbejder du selv med frembringelse af egen produktion ved tryk med mindst to farver. Du lærer således at fremkalde rammer, at trykke og håndtere papir og tryksværter. Du får lov at arbejde selvstændigt med teknikken, så du bliver rustet til at arbejde med serigrafi i din kunstneriske praksis fremadrettet.

DKK2.500

Rundvisning for afgangselever og dimittender

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Er du netop færdig med eller ved at afslutte din uddannelse? Så byder vi velkommen til en rundvisning i vores kunstneriske værksteder i Gammeldok Pakhus!