Væver Karina Nielsen Rios skal væve på Dobbyvæven på Statens Værksteder. Hendes projekt vil bestå af en serie af 3-5 vævede rumdelere udført i japanske papirgarner. De vil blive udstillet på Klosterlund og evt. Tekstilforum i Herning.
Et eksperimentalt samarbejdsprojekt mellem maleri og keramik. Med udgangspunkt i Peter Linde Busks maleriske portrætter af anti-heroiske figurer og Marie Hermanns fokus på hverdagsgenstande er det ideen at skabe et samarbejde, hvor dialog imellem fagfelter er i fokus, og hvor nye hybridværker kan opstå på…
Tekstildesigner Gunhild Bønløkke Pedersen anvender silketryksrammer og akvareltryk, og på Statens Værksteder skal hun arbejde på en serie tekstile kompositioner i store formater ved brug af disse teknikker.
Bodil Neergaards projekt har været fordelt over tre ophold på SVK, hvor hun har etableret et farvekartotek af blandingsfarver på uld og ud fra disse prøver indfarvet større mængder garn.
Det endelige produkt blev garn nok til mere end ét vægtæppe i norsk spelsau-uld og mængder…

I foråret 2009 har væver Anne Mette Larsen været på en måneds cykeltur gennem Ukraine for at lade sig inspirere af beton. Rejsen er finansieret gennem et rejselegat fra Statens Kunstfond og skal efterfølgende munde ud i udstillingen "Auf der anderen Seite #2" En del…
Puk Lippmann har fået til opgave at væve fire messehageler til Ribe Domkirke og har udfærdiget et forslag i harmoni med Carl-Henning Pedersens monumentale udsmykning af korrundingen. Messehagelerne skal på Statens Værksteder broderes af brodøse Berte Bramsen.
Væver og tekstilkunstner Jette Gemzøe har på væveværkstedet arbejdet på en større udsmykningsopgave til Kunstindustrimuseet; 110 meter løbere til trapperne op til museets festsal.
De er vævet med hør i kæden og 2 tråds Åklegarn i skuddene. Jette Gemzøe og syv vævere har i løbet af…

Anne Fabricius Møller skal trykke store mønstre med en bredde på op til 1 m. til en selvvalgt produktion af tekstiler. Hun modtog i 2008 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.
Laura Barüel skal under sit arbejdshophold på Statens Værksteder arbejde på projektet Nordic Flora Patterns of Praise. Hendes formål med projektet er at udvikle et billedsprog og en mønsterpraksis, som tager afsæt i den nordiske flora/vegetation og nogle karakteristiske træk ved de nordiske landskaber.
Scanning af materiale i store formater til katalog og udstilling.
GULDGLASGUMMIGENBRUG er arbejdstitlen på Ellis Hinz-Bergs og Lone Villaumes udstilling på Kunstindustrimuseet i februar-marts 2010, en udstilling som bygger på ideen om genbrug af ikke-konventionelle materialer. Under opholdet på Statens Værksteder skal de fremstille værker ved brug af både traditionelle og utraditionelle materialer.
Tekstilkunstner Pernille Holm vil under sit ophold på Statens Værksteder udvikle nye tekstiler til brug i arktitektur. Resultatet skal vises på en udstilling i Dampmøllen på Christianshavn, hvor målgruppen er arkitekter og beslægtede fagfolk.