Tegnestuen Ahm x Lund og Statens Værksteder for Kunst afholdt i slutningen af oktober et symposium om ler. Det var en aften i fællesskabets tegn med faglige oplæg og musikalske indslag, rundet af med en langbordsmiddag gennem lerværkstedet.
29. oktober 2025
Ler former landskaber
Jesper Riis Christiansen, lektor på Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, lagde ud med et oplæg om lerets evne til at danne og forme landskaber. Istidens gletschere har aflejret og omrokeret ler i en kæmpemæssig randmoræne i Røsnæs på Sjælland. Leret i sedimentet er bestemmende for, hvordan landskabet til stadighed udvikler sig i dag.
Engang var Danmark dækket af et subtropisk hav, og ud af det blev Røsnæs leret aflejret som noget af det første. Der skulle gå millioner af år før leret igen blev reaktiveret.
Flere istider senere blev Røsnæs randmoræne skubbet op af isen.
Jesper havde medbragt prøver af moræneleret til aftenens formål.
Smeltelerstykker
Lise Seier Petersen havde pt. ophold i lerværkstedet, og hendes eksperimenter med lertyper og smeltegrader passede vældig godt ind i aftenens tema. I sit arbejde blander og brænder hun forskellige lertyper til et punkt, hvor leret smelter og deformerer til nogle helt særegne keramiske objekter.
Tre lertyper drejes i klassiske keramiske grundformer: cylinder, kegle, krukke, og enkelte af dem facetskæres. Smeltelerstykkerne består af blå- og rødler, som har et lavt smeltepunkt, kombineret med pibeler, der her et højt smeltepunkt.
Lerstykkerne brændes til temperaturer mellem 1170 og 1200 grader, hvorved leret begynder at deformere og smelte. Det kræver en præcis brænding, fordi sintringsintervallet, det vil sige spændet mellem lerets begyndende deformering og den totale udsmeltning, er meget lille: ca. 5-10 grader.
Kombinationen af lertype, form og brændingstemperatur skaber værket. I kraft af utallige eksperimenter har Lise fået øjnene på for, hvor meget små forskelle i varmegraden betyder for resultatet.
“Mere matematiske hjerner end min kan muligvis beregne sig frem til, hvad der sker; men jeg må have materialet gennem hænderne for at forstå processen og de naturlove, der styrer den.
Det er så at sige gennem hændernes dialog med leret, mulighederne opstår og erkendelserne formes. Kun ved at være lydhør over for materialet og processen, kan dén dialog opstå.” Lise Seier Petersen.
At bygge med den jord vi står på
Simeon Østerlund Bamford, arkitekt og medstifter af tegnestuen ReVærk, delte ud af projekter og refleksioner over arbejdet med stampet lerjord. Hans oplæg tog udgangspunkt i at gentænke byggetraditioner, og hvordan diverse materialeforsøg kan udfoldes i konkrete byggetekniske og arkitektoniske helheder.
ReVærk forener tegnestue og værksted i én praksis, som undersøger, udvikler og omsætter naturens materialer. Målet er at minimere byggeriets miljøaftryk så vidt muligt.
Arbejdet tager ofte afsæt i 1:1 mock-ups og fysiske eksperimenter, hvor arkitekturen formes af materialernes egne kvaliteter og begrænsninger.
Her ses en palet af naturens materialer, og Simeon gennemgik minutiøst, hvordan der blev arbejdet med at teste fra råmateriale til de indledende byggerier.
Fra indledende tests til hands-on eksperimenter.
Fremtidens byggeri
Nedenstående er et eksempel på fremtidens rækkehus ud fra en simpel palet af naturlige materialer. Rækkehuset er udviklet gennem 3 materialespor:
1: optimering af stampet lerjord til brug som lejlighedsskel
2: Rationalisering af traditionel trækonstruktion
3: Præfabrikation af naturfiber-isolering
Ler-alliancen
A development and innovation project
A down-to-earth revolution
A clay alliance
Sammen med forskellige samarbejdspartenere har ReVærk indgået en ler-alliance med følgende formål:
Alliancen ønsker at erstatte beton med stampet jord, hvor det giver mening. Målet er at vise potentialet ved stampet jord som en klimavenlig, indendørs, bærende bygningskomponent.
Projektets ambition er at genoplive materialet lokalt, fremme det til et nyt udviklingstrin i en industrialiseret og skalerbar form og demonstrere dets relevans som en nøglekomponent i fremtidens arkitektur.
3 gode grunde til at arbejde med stampet lerjord i byggeri
1: Besparelser i CO₂.
300 mm. stampet lerjord: 4,8 kg CO₂/m² (GenDk)
Tilsvarende udleder beton 67,9 kg CO₂/m² pr. 180 mm.
(EPDDanmark)
2: Det cirkulære potentiale
Stampet lerjord kan genbruges i nye elementer eller knuses og returneres til jorden.
3: Lerets materielle egenskaber
Regulerer temperatur, fugtighed og lyd. Brandhæmmende med høj termisk masse. Absorberer partikelforurening, herunder organiske syrer.
Ler skaber landskaber
Kunstner og forsker, Katrine Køster Holst, viste i sin præsentation fragmenter af sit arbejde gennem en collage af videoklip, fotografier og oplæsninger fra sin essaysamling “The Clay and other essays”.
Hun er interesseret i, hvordan mennesker og natur skaber landskabsformer og strukturer. Enorme bjergkæder, skyer og træernes grene opstår alle gennem gentagelse og kollaps. Lag på lag, der påvirkes og ændres af forskellige ydre omstændigheder. Hendes arbejde tager ofte udgangspunkt i det situationsbestemte og stedsspecifikke, og kunstneriske resultater skabes gennem eksperimenter og undersøgelser. Læs mere og se hendes bogværk her
Ler-intermezzo
Mellem oplæggene bidrog fløjtenist Poul Høxbro med kunstneriske indslag ved hjælp af den kinesiske lerfløjte, Xun, som har aner 7.000 tilbage i tiden.
“I Kina beskriver man klangen af en Xun som lyden af det begyndende efterår. Efteråret; gyldent, roligt, tankevækkende. Efteråret minder os om tidens gang, sørgmodigt, rørende.
Efteråret; den melankolske lyd af høstvinden, som blæser gennem træernes faldende løv. Dette er en Xun’s stemme, sagde man. Dette er lyden af efterstræbelse og længsel.” Poul Høxbro, klassisk fløjtenist.
