Den 23. oktober var der artist talk med Malene Landgreen i Turboladen. Her var der mulighed for at stille spørgsmål til Malenes arbejde med maleri på ekstraordinært store lærreder.
Læs mere om Malene Landgreen her
Malene Landgreen åbnede den 23. oktober dørene til SVKs største atelier, Turboladen, for at fortælle om sit nuværende arbejde i ekstraordinært stort format. Det gav anledning til en snak om frihed, kreativitet og monstre.
Af Rebekka Lewin
Oktober 2012
”Man gør sig selv en kæmpe tjeneste ved at arbejde så frit som overhovedet muligt. Jeg har bare lyst til at malerierne skal være så åbne som muligt”.
Malene er for en periode mere eller mindre flyttet ind i Turboladen, hvor store malerier på lærred læner sig op ad væggene på alle sider. Farver og retninger står tæt op ad hinanden og taler sammen fra hver sit ståsted.
Malene har taget sig den frihed for en gang skyld ikke at have en bunden opgave at arbejde efter. Hun har besluttet, at der skal arbejdes i kæmpestort format, der rækker ud over kroppen og kan give mulighed for at noget nyt kan opstå. I en tid, hvor det i høj grad handler om effektivitet kan det være svært at give sig selv tid og lov til den proces og den målløshed, der handler om at være i sit atelier og kigge ud i det blå. Det skal man give sig tid til, for at nye ting kan opstå, mener Malene. Hun har sit eget atelier i Berlin, og her ligger grundlaget for alt, hvad hun laver. Det er en kontinuerlig arbejdsproces, hvor nye former langsomt vokser frem og dermed produceres nye værktøjer, som kan bruges igennem alle relaterede arbejdsopgaver.
At kæmpe med drager
Den målløshed, Malene taler om, er et sted hun befinder sig godt. Specielt når en ny produktion opstartes, er det meget et spørgsmål om følelser – hvad har hun lyst til at lave? I visse tilfælde dukker der nogle skrækkelige ting op, som hun slet ikke ved, hvad hun skal stille op med. Men hun mener samtidig, at det er nødvendigt at møde nogle spøgelser og nogle monstre på vejen. Det er en vigtig del af processen, at der kan ske noget uudtalt, og det kan ifølge Malene ende med at være ganske grænseoverskridende. Men det grænseoverskridende er ofte en personlig oplevelse og ikke noget, der kan ses udefra. Malene har gentagne gange oplevet, at hun har brudt grænser ned for at noget nyt kan opstå, og så kommer der nogle og siger: ”jamen det er jo tydeligt, at du her er gået tilbage i tiden, det ligner jo noget, du har lavet før!”
”Når jeg starter på noget nyt har jeg altid lyst til at kaste mig ud på det dybe vand og være fuldkommen fordomsfri i forhold til, hvordan mine malerier ser ud, hvordan de fungerer og i forhold til, hvad der er godt og skidt eller rigtigt og forkert.”
På dette sted i processen er det ligesom eventyret, hvor dragen skal bekæmpes og til sidst overvindes, for at visdom og lykke kan oprinde. Malene søger lige præcis de elementer i maleriet, der udtrykker det, der rører hende. Det står tydeligt for hende, at hun ikke laver formelt maleri for at løse en formel opgave. Hun maler på de store formater for at få et tydeligt sprog, hun kan udtrykke sig selv igennem og gerne overskride for at finde nye veje.
Det er en sjældenhed for Malene at arbejde på lærred i så store formater. Tilmed har hun en helt egen dagsorden. Her arbejder hun med formater, der rækker ud over kroppens fysiske størrelse. Hun forsøger at gå ind i lærredet og forholde sig til det som om, det var et rum med mange mulige retninger, og hun begynder flere forskellige steder på det samme lærred. Hun vil se, om ikke forskellige elementer fra sine tidligere arbejder samler sig her; det rumlige og det praktiske, det arkitektoniske og det organiske, det vilkårlige og det strukturerede. Hun sammenligner denne arbejdsmetode med en hjerne, der, når den møder nye udfordringer, producerer nye hjernebaner. Med disse nye eksperimenter er der således dukket et fremmedelement op på lærredet. Store stykker stof bemalet i én bevægelse og delt i fire er appliceret på lærredet for igen at skabe nye retninger.
Ikke så megen leg
Malene havde taget sine to assisterende arkitekter, Michala Eken og Katrine Høyberg, med til sin artist talk, så de kunne fortælle om deres samarbejde. Michala og Katrine har arbejdet for Malene i efterhånden mange år, og hjælper hende især med udsmykningsopgaver og in situ-projekter. De to kan håndtere det mere praktiske arkitektarbejde i forhold til udsmykninger og sidder til daglig sammen i en lille tegnestue for at finde frem til, hvordan ruminstallationer og maleriinstallationer skal se ud. Derudover er de med til at sætte ord på projekterne for at nærme sig et fælles udgangspunkt og give projektet karakter allerede i skitsefasen.
Arkitekterne Michala Eken og Katrine Høyberg fortalte om deres samarbejde med Malene Landgreen.
Arbejdet med udsmykningsopgaverne er anderledes konkret i forhold til det nuværende projekt. Der skal man forholde sig til en tidsplan, og alt er besluttet på forhånd.
”Der er ikke så meget leg med opgaven, som der kunne være. Der er nogle andre ting, der er vigtigere. Der er en stor økonomi og en masse ting, folk skal være sikre på, før de kan sige ja. Rigtig tit er du jo også i konkurrence med andre, så du er jo også interesseret i at udtrykke opgaven så præcist og færdigt som muligt.”
Udsmykningsopgaverne er for Malene noget ganske særligt, fordi det er arbejde ude i ”virkeligheden”. Det med at få lov til at arbejde på sit abstrakte felt og byde ind med sin egen virkelighed som et ekstra tilbud ude i den virkelige verden. Malene ser det som et generøst tilbud fra en virksomhed, at deres medarbejdere får lov til at få en anden oplevelse i hverdagen. Når det gælder udsmykning er alle opgaver vidt forskellige.
“Folk har vidt forskellige forestillinger om, hvad kunst er for noget, hvad den skal kunne, og hvad den kan bruges til. Tilsvarende honoreres der også meget forskelligt.”
Malene interesserer sig for at skabe permanente rum i rummet, og det kommer til udtryk i in situ-opgaverne. Hun forestiller sig, at udstillingsstedet og brugerne på stedet bliver en del af værket. Midt i en effektiviseret virksomhed tilbyder Malene rum til noget andet, hvor der er plads til at tænke nye tanker.
Om kunstneren
Malene Landgreen (1962) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1994. Bor og arbejder i København og Berlin. Beskæftiger sig med maleri, in situ og udsmykning. Malene Landgreen har fra 2011 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Hun har udstillet en lang række steder i ind- og udland.
