Andre projekter
Arkitekten Sabina Bonde Jacobsen skaber sammen med sin partner, musikeren Martin Hall, et stedspecifikt værk til undersiden af Bryggebroen. Værket er en hybrid mellem instrument og kunst og er inspireret af tibetansk buddhisme og af det maritime miljø, det skal optræde i.
Sille Juline Høgly Petersen har arbejdet med en håndlavet fotobogsudgivelse, Jagten på Cómpetas Palmer, bl.a. inspireret af arkiver på det Kgl. Bibliotek.
Med “rammen” som udgangspunkt, men ikke nødvendigvis endestationen, forsøgte Rasmus Myrup at forene arbejdsformer fra broderi, billedvævning og snedkeri på Statens Værksteder for Kunst. Hans mål var at syntetisere træet og tråden i nye blandformer.