Arkitekten Birgitte Bülow eksperimenterer med arkitektoniske former og strukturer i ler. Hun er inspireret af Malis arkitektur og kultur, af strukturer og symboler som går igen i Malis oprindelige, lerklinede bygninger. Birgitte Bülow udformer et stort antal miniature lermodeller af især huse, som tager udgangspunkt i malisk kultur og i maliske bystrukturer. De små modeller kan sættes sammen på forskellige måder, og derved i sammenhæng danne forskellige nye strukturer og mønstre. Samtidig er miniaturemodellerne også en måde at arbejde med husets forhold mellem inderum og uderum – f.eks. dets placering på grunden og udnyttelsen af rummet omkring huset, samt måden at strukturere og prioritere husets ’ryg’ udadtil og husets liv indadtil.
Andre projekter
Kirstine Vaaben har i Atelier plan 2 lavet krukkeformer i drejet gips og akvareller på stof og papir. Kontrasten mellem de hvide, konstruerede former og organiske akvareller har været i centrum ved en kommende udstilling.
I atelieret på plan 3 omdanner tekstilkunstner Grethe Wittrock rå og tunge sejl til flygtige former og lette vinger. Projektet vil indgå sammen med tidligere værker i en soloudstilling på Fuller Craft Museum, Massachusetts, i sommeren 2015. Til forskel fra det tidligere Projekt Sejl, hvor… Læs mere
Gitte Jungersen har i lerværkstedet bygget enkle, firkantede former med et indre og et ydre, der refererer til den kendte keramiske type: beholderen. Brændingen er helt central i hendes arbejde som en transformerende dobbeltkraft, der på én gang agerer både tilblivelse og nedbrydning.