Blind Spots – Cognitive Bias

14. august – 13. september 2026

“Min kunst er en seismografisk refleksion over eksistensens vilkår i vores tid. Gennem sanselige og tryllebindende værker udforsker jeg mellemrummet mellem teknologi og visuel poesi – og skaber rum, der inviterer til eftertanke og bevidst nærvær.”

Lisa Rosenmeier arbejder med abstrakt lys og fotografi som undersøgelsesfelt mellem nærvær og fravær, perception og illusion. Der findes punkter, hvor verden forsvinder – i øjet og i sindet. I Blind Spots – Cognitive Bias undersøger Lisa Rosenmeier disse usynlige zoner, hvor syn og bevidsthed krydser hinanden, og hvor lys bliver et billede på vores måde at se – og overse – verden på.

Projektet forbinder det fysiologiske og det psykologiske blinde punkt: stedet på nethinden, hvor intet billede kan dannes, og stedet i sindet, hvor vi lettere opdager andres fordrejninger end vores egne. Spejle fanger negative lysglimt – spor af noget vi kun ser, når vi skifter perspektiv – og minder os om, at selv det klareste syn altid er farvet af os selv.

Blind Spots – Cognitive Bias består af over hundrede fotografiske negativer af farvet lys, trykt på spejle i variable størrelser. Negativerne – der kan minde om røntgenbilleder – synliggør det usete: vores blinde bias-filtre træder frem. Spejlene reflekterer og opløser samtidig beskuerens eget spejlbillede; man må bevæge sig for at kunne iagttage sig selv i refleksionen og se igennem lag af lys, skygger, farvepletter og fragmenterede perspektiver. Installationen udvikler sig til en spejlkabinet-lignende struktur, der breder sig over Foyers fire vægge og omslutter beskueren.

Rosenmeier bruger lyset som psykologisk materiale – noget, der både oplyser og blænder. Udstillingen er hendes undersøgelse af perceptionens sårbarhed og de filtre, der former vores virkelighed. Vi ser ikke verden, som den er – men som den passerer gennem os.

Fernisering: 14. august 2026 kl. 15.00 – 17.00 i Strandgade 27B, 1401 København K.

–

Om Kunstneren

Lisa Rosenmeier arbejder i krydsfeltet mellem fotografisk baserede print, objekter, digitale medier, installation og stedsspecifikke formater. Hendes praksis undersøger identitet, tid, sansning, bevidsthed og menneskelig interaktion – ofte gennem teknologiske og poetiske greb. Hun er kendt for pionerarbejdet The Extended Now (2004) House of Love (1999–2001) / begge tidligere hybrid kunstværker) Suit-Case  ( 1991- ) og The Perfect Life  (89-) og for en lang række internationale udstillinger, residencies og større offentlige værker.