Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

5-dages kursus i Monoprint & Relieftryk på papir

februar 10, 2027 9:00 - februar 14, 2027 16:00

kr2900

Monoprint

Monoprint er en direkte, sanselig og umiddelbar trykform, hvor motivet males direkte på trykrammens væv. I modsætning til traditionelt serigrafi arbejdes der uden faste skabeloner, hvilket åbner for spontanitet, lagdeling og mulighed for at påføre flere farver samtidig.

Motivet overføres til papir ved hjælp af en transparent guar-gummi-trykpasta, som skaber en særlig dybde og transparens i farvelaget. Teknikken giver mulighed for at arbejde i flere lag og opbygge komplekse, vibrerende farvepartier med en karakteristisk stoflighed.

Der arbejdes med flydende, vandopløselige tekstilfarver, som er kendetegnet ved intensitet, dybde og brillans. Vi eksperimenterer med forskellige papirkvaliteter – herunder japanske papirtyper og akvarelpapir i varierende gramvægte – for at undersøge, hvordan farve, tryk og fiberstruktur påvirker det endelige udtryk.

Relieftryk

Som en integreret del af kurset introduceres du til relieftryk og prægning på papir. Her skæres motivet i kraftig pap og overføres ved hjælp af varmepresse, hvilket skaber en markant, taktil 3D-struktur i papirets overflade.

Relieffet kan stå som et selvstændigt udtryk eller kombineres med monoprint for at skabe spændingsfelter mellem flade og dybde, farve og skygge samt transparens og fysisk struktur.

Ved kursets afslutning har du:

  • Forståelse for stadierne i den kunstneriske arbejdsproces med monoprint og relieftryk
  • Basisviden for at arbejde selvstændigt med teknikkerne
  • Udvidet materialekendskab
  • Erfaring med stoflige trykteknikker i et undersøgende format

KURSUSINFO

Dato og tid:
10. – 14. februar 2027, kl. 9.00–16.00

Pris: 2900,- kr.
Prisen er inklusiv materialer, kaffe og te. Du bedes selv medbringe frokost.
Er du medlem af BKF kan du få 20% rabat – gælder indtil rabatpuljen slipper op.

Antal deltagere: 7 – 8

Adresse:
Statens Værksteder for Kunst, Plan 3
Strandgade 27B
1401 København K

Undervisere:
Anne Marie Ploug & Bitten Hegelund

Ansøgning og målgruppe:
Kurset henvender sig til professionelle billedkunstnere og designere, der ønsker at udvide deres grafiske praksis med eksperimenterende og stoflige trykteknikker i et undersøgende format.

Send dit CV og en kort beskrivelse af din interesse i og forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag d. 10. januar 2027.

Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk

NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.

Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning.

Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.

SVFKs kursusrække er støttet af Augustinus Fonden.

Detaljer

Start:
februar 10, 2027 9:00
Slut:
februar 14, 2027 16:00
Pris:
kr2900
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Statens Værksteder for Kunst

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside