Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

4-dages kursus i serigrafi / silketryk

januar 16 9:00 - januar 19 15:30

DKK1750

På kurset bliver du introduceret til de kemiske processer og grafiske teknikker, så du kan blive fortrolig med mediet. Derefter arbejder du selv med frembringelse af egen produktion ved tryk med mindst to farver. Du lærer således at fremkalde rammer, at trykke og håndtere papir og tryksværter. Du får lov at arbejde selvstændigt med teknikken, så du bliver rustet til at arbejde med serigrafi i din kunstneriske praksis fremadrettet.

Ved kursets afslutning har du:

  • Erfaring med bearbejdning af rammer og håndtering af papirtyper og tryksværter
  • Hands-on erfaring med tryk på forskellige materialer
  • Gode forudsætninger for selv at kunne arbejde eksperimenterende med teknikken samt at håndtere redskaber og materiale forsvarligt.

KURSUSINFO

Dato og tid: 16. – 19. januar 2024, kl. 9.00 – 15.30
Kurset varer fire dage: Én dag med introduktion til mediet og faciliteterne sammen med underviser. Én dag med selvstændigt arbejde uden underviser. De sidste to dage arbejdes der med tryk sammen med underviser.

Antal deltagere: 5-6

Pris: 1.750,- kr.
Prisen er inklusiv materialer, kaffe og te. Du bedes selv medbringe frokost. Er du medlem af BKF kan du få 20% rabat. Tilbuddet gælder for de første 30 tilmeldte på vores kursusrække 2023/24.

Adresse
Statens Værksteder for Kunst, plan 0
Strandgade 27B
1401 København K

Om underviseren
Zven Balslev er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2006 (MFA i maleri og grafik), og har siden da aktivt udstillet både i ind- og udland. Zven Balslev er blandt andet repræsenteret hos Statens Kunstfond samt Kobberstiksamlingen. Hans kunstneriske praksis indbefatter trykformer som linoleumstryk, litografi, risografi, offset, akvatinte, fotokopi, print, kobbertryk og serigrafi.

Ansøgning og målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle kunstnere og designere, der ønsker en mere grafisk/seriel tilgang til deres arbejde.
Send et kort CV og en beskrivelse af din motivation og dine forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag den 17. december 2023.

Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så kontakt Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk

NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.

Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.

SVFKs kursusrække er støttet af Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond og 15. Juni Fonden.

Foto: Camilla Thuv

Detaljer

Start:
januar 16 9:00
Slut:
januar 19 15:30
Pris:
DKK1750
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Statens Værksteder for Kunst

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside