I det lille lerværksted har Vibe Overgaard bygget skulpturer i keramik, der skal fungere som moduler i et værk til Kulturværftet i Helsingør.
Okt. 2025
Modulerne skal fastspændes på en række trækonstruktioner, som bygges i samarbejde med Bådbyggerskolen i Helsingør. Reb skal gå fra skulpturerne hele vejen op til værftets loft, og på Statens Værksteder har jeg arbejdet med konstruktioner, der ”holder” rebet på forskellige måder.
Jeg har arbejdet i den maksimale størrelse, som kan være i værkstedets mellemste ovn og gjort mig nye erfaringer med brændingstemperaturer og teknikker.
Opholdet i det lille lerværksted har givet mig mulighed for at tage nye glasurer i brug, og eksperimentere med deres udtryk ved forskellige brændinger. Desuden har jeg haft adgang til træværkstedet, hvor jeg har bygget eksempler på trækonstruktioner, som keramikken kan spændes op på. På denne måde indgår mit projekt i et møde mellem forskellige materialer.