Andre projekter
Duoen Hesselholdt & Mejlvang har arbejdet på en stor udstilling der sammenbinder performance med et tekstilt værk og en tekstcollage indsamlet fra hele verden. Udstillingen vises på V1 Gallerys søstergalleri Eighteen fra den 30. november 2018 – 12. januar 2019.
Arkitekt Rune Bundgaard trækker elementer ud af keramikkens verden og overfører dem til en arkitektonisk kontekst. På lerværkstedet udvikler han klinker af murstensler, som skal fungere som facadebeklædning til huse. Han eksperimenterer med lerets stoflighed, stenenes format, overflade og geometri og udvikler et ophængningssystem.
I forbindelse med en bestilling af nyt service til den danske ambassade i Japan er designer Line Depping blevet spurgt, om hun vil lave et smørrebræt. I træværkstedet har hun derfor vha. CNC-fræsning og dampbøjning udviklet nye prototyper.