Andre projekter
Udvikling af nye møbler i træ. Udstilles på møbelmessen i Stockholm 2009. Sofaen “straws” og stolen “handle chair”.
På Øregaard Museum skal billedkunstner Claus Egemose udstille sammen med en håndfuld andre kunstnere sommeren over. Han skal udfylde ét stort rum og vælger at arbejde med silkestof i lange lette baner, som, monteret på et metalstativ, får karakter af at svæve i rummet.
Til en soloudstilling i Officinet har arkitekt Else-Rikke Bruun skabt en række værker og formstudier i træ. Skærmvægge, siddemøbler og formeksperimenter, hvori global inspiration og digital teknologi flyder sammen med traditionelle håndværksteknikker.