Hop til indholdet.

Projekt

Wood cuts

2016 / Design

I træværkstedet arbejder arkitekt og møbeldesigner, Else-Rikke Bruun, med en række materiale- og formeksperimenter i finér.

Jan. 2016

Projektet ’Wood Cuts’ er en viderebearbejdning af Else-Rikkes tidligere projekt ’Materialet – maskinen – møblet’, hvor hun arbejdede på at opnå et tekstilt udtryk gennem bearbejdning af træ.

Else-Rikke er fascineret af transformere finér og træ via udskæringer, foldninger, vævninger, syninger etc. Hun har i en periode arbejdet med finér og træ med henblik på at transformere det til møbler og objekter med et tekstilt udtryk. På dette arbejdsophold har hun udskåret lameller i 1,5mm aeroplan finér, der via regelmæssige sammensyninger danner et tekstilt mønster. Lamellernes mønster, der har karakter af rundede harlekin-tern, bevirker, at trætekstilet danner fine spil mellem lys og skygge.

Arbejdet i træværkstedet bygger på en række eksperimenter i 1:1, hvor Else-Rikke undersøger, hvad der kan lade sig gøre, og hvad materialets iboende egenskaber er, og hvor langt kan materialet presses og transformeres.

Else-Rikke bruger CNC-fræseren som redskab til at bearbejde og transformere finér, krydsfinér og massivt træ ved at skabe udskæringer, mønstre, moduler og detaljer. Hun udnytter blandt andet maskinens præcision til at skabe møbler og objekter, der består af flere sammensatte moduler.

Den helt store force ved at arbejde på SVK´s værksteder er, at det er muligt at skitse i 1:1 på CNC-fræseren. Og derved opnå en kontinuerlig proces fra skitse til færdigt produkt.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260