Hop til indholdet.

Projekt

Beyond The Pale

2015 / Billedkunst

Jan. 2015

Shiyuan Liu har boet i Kina, New York og nu Danmark. Dermed har hun boet og levet i meget forskellige kulturer, og det er netop omdrejningspunktet i hendes kunst. Om kulturel diversitet siger hun:

”Det bliver svære og svære at udpege faste, sociale normer som er geografisk bestemt. For mig er det som om, at jo mere jeg rejser, jo mere får jeg øjnene op for overlap i menneskelig adfærd.”

Jan. 2015

Shiyuan Liu arbejder på sin første soloudstilling i Danmark, som vil foregå hos Andersen’s Contemporary. Ved at bruge søgemaskinen Google Image slår hun udvalgte ord op og undersøger hvordan de forstås forskelligt. Undersøgelsen af kulturel diversitet belyser, hvordan ting kan blive forstået forskelligt i varierende kulturelle kontekster.

På baggrund af søgeordene har Shiyuan skabt to collager trykt på fotopapir. Collagerne er opdelt efter henholdsvis sorte og hvide nuancer, og er forsøget på at undersøge begrebet skønhed. Det interessante er hvordan forskellige søgeord eller det samme ord oversat til forskellige sprog kan give et anderledes udfald i søgeresultatet.

Med sin kunstneriske praksis er det Shiyuan Lius ønske at fordre en ny forståelse i den vestlige verden af kinesisk kunst og give en ny stemme til samtidskunsten i Kina.

Samtidig med projektet har Shiyuan Liu arbejdet på filmproduktionen Lost in Export.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260