Billedkunstner, Ida Sønder Thorhauge, arbejder i det store atelier, Turboladen, på Statens Værksteder for Kunst på en ny serie værker – en række store malerier til en kommende soloudstilling på Overgaden til august 2021. Formatet er pladskrævende, men Turboladens store rum giver mulighed for at danne et overblik over produktionen og male på flere værker ad gangen.
Her kan du høre hende fortælle om sine tanker for udstillingen og se hendes arbejde i proces.
Videoen er produceret af Nikolai Østergaard og klippet og redigeret af Christian Brems.
Statens Værksteder for Kunsts Art Production Channel støttes af Bikubenfonden, 15. Juni fonden og Spar Nord fonden.