Andre projekter
Kunstnerduoen Considered to be Allies har på Statens Værksteder arbejdet på en videoinstallation, der forbinder beskueren til en intim terapi-samtale. Det materielle liv og hverdagen væves sammen med spirituelle og videnskabelige spørgsmål om universets stoflighed og den menneskelige skæbne.
Anne Damgaard har haft 5 ugers udviklingsophold i tekstilværkstedet til at eksperimentere med rammetryk med remazolfarver. Hun var på tryk-kursus på Statens Værksteder i efteråret 2023 og søgte herefter et ophold for at kunne fordybe sig mere i teknik og udtryk.
Under arbejdstitlen SLOW forbereder Astrid Espenhain en soloudstilling til Kunstbiblioteket i København. Udstillingen omfatter værker – bløde skulpturelle objekter – som man kan sidde eller ligge i.