Andre projekter
I atelier Store Formater på SVFK har Wendy Plovmand arbejdet på et brugerinddragende, stedspecifikt værk til Helsingørs nye sundhedshus. Værket med titlen “Day & Night” består af to keramiske skulpturer med tekst, integreret i sundhedshusets foyer.
Under arbejdstitlen SLOW forbereder Astrid Espenhain en soloudstilling til Kunstbiblioteket i København. Udstillingen omfatter værker – bløde skulpturelle objekter – som man kan sidde eller ligge i.
Tøjdesigner, Marie Nørgaard Nielsen, arbejder på en serie af store tredimensionelle værker syet i stof. Hun udforsker samspillet mellem stoflighed og det to- og tredimensionelle.