Stine Deja har arbejdet i metalværkstedet på projektet GRAVE MATTERS til en udstilling i Ringsted Galleriet. I projektet kolliderer kølig, automatiseret teknologi med menneskelig sorg, spiritualitet og følsomhed.
Sep. 2025
Værket er en totalinstallation, der består af et højtideligt, hvidt rum, hvori der er placeret et stort, gult gulvtæppe. Rummet fyldes af et lydunivers, og i kolonner på gulvet finder man 12 kister, hvor den afdødes identitet bag hver låge er erstattet af 12 LED-skærme med billede og ledning.
Kisterne er lavet i aluminium på metalværkstedet. De er lavet således, at de kan skilles ad og flat-packes, dog med undtagelse af låget.
Billeder af Morten K. Jacobsen