Kumi Machida opholder sig i Danmark i forbindelse med et studieprogram for japanske kunstnere. Hendes værker kan ses på Louisianas udstilling “Manga! images from Japan”. I forbindelse med opholdet skal hun desuden udstille på Vendsyssel Kunstmuseum og det grafiske værksted i Hjørring. Hun deltager desuden i diverse workshops.
Andre projekter
Dorte Østergaard Jakobsen har under arbejdstitlen, Ferragudo – en tabt tid, arbejdet på tekstilværkstedet med at undersøge og udvikle nye idéer i tekstil- og broderiteknikker.
På Statens Værksteders konserveringsværksted har konservator, Maj Ringgaard, brugt tre uger på at reparere og konservere Dansk Politiforbunds ældste fane fra 1902.
Tekstildesigner, Tina Ratzer, eksperimenterer med prototyper i træ til brug for fremtidige udsmykningsopgaver. Projektet er en videreudvikling af et forsøg, hun startede i 2008 på Nordisk Kunstcenter Dale i Norge.