Jane arbejder i SVKs Smede- og Træværksted på at udvikle og udforske muligheden for at udnytte private og offentligt ejede brakområder i storbyer til at opføre små multifunktionelle ”pop-up kolonier”. Hun opfører Kolonien i fag som en slags skelet i rustfrit stål, der beklædes med træ. I princippet kan Kolonien beklædes med diverse forhåndenværende materialer.
Når prototypen er færdig, vil den komme til at stå på Refshaleøen i København.
Projektet er samtidig et samarbejde med Røde Kors, som vil bruge Kolonien i forbindelse med deres strategi for ”Transitional Shelters”.