I forbindelse med udstillingen En Suite på Møstings Hus har Sophie Hjerl i SVFKs atelier, Store Formater, skabt en serie proportionale kar, hvorfra hendes VR værker kan opleves på udstillingen.
Maj 2021
Før og under akademitiden huggede jeg i sten. Derfor føles det oplagt for mig at hugge i polystyren, fremfor at bruge skæreteknik, selvom det kræver mere oprydning. For mig er det en langt lettere og mere naturlig måde at komme frem til formen på.
Karrene er endt med at få en gotisk spidsbue i toppen og er gået fra at være inspireret af badekar til at skabe associationer til sarkofager og beholdere for rejser til fjerne egne.
Naturlig patina
At få muligheden for at kunne stå i så stort og dejligt rum gav hele processen den luft og det nødvendige lejde, der skal til, når man skaber i store formater. Helt enkelt at kunne fordele karrene som i udstillingens grundplan og det, at kunne gå fra kar til kar og arbejde parallelt, har givet mit projekt de optimale betingelser.
Oprindeligt skulle karrene have være coated med beton, men grundet Corona, vægt, transport og opbevaring endte det (heldigvis) med, at de nu fremstår helt rå i polystyren på udstillingen med den naturlige patina de uundgåeligt fik, da de lå i dvale på SVFK under Corona lock-down.