Skip to content Skip to footer
Brief info

f. 1980

Uddannet fra billedhuggerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2017 og Kunstakademiet i Trondheim, NTNU. Herudover har hun en bachelorgrad i Film og medievidenskab samt i biologi fra Københavns Universitet.

Veronica Rigét arbejder primært med maleri, grafik og skulptur, ofte projektbåret og med en intuitiv og eksperimenterende tilgang.

Menneskets forhold til naturen og det ambivalente forhold, vi har til naturen i os selv, er en gennemgående tematik i Veronica Rigéts praksis. Senest har hendes undersøgelser koncentreret sig om økofeministisk tænkning og opgøret med det binære verdensblik, ligesom antropocæne betragtninger spiller en væsentlig rolle for hendes tankegang og praksis.

Hun har deltaget på udstillinger på Kunsthal Charlottenborg, Horsens fængselsmuseum, KØS, Bergen Rådhus, Sophienholm og diverse mindre udstillingssteder i ind- og udland. I kunstneriske samarbejder har hun udført flere permanente offentlige skulpturer i både i DK og NO.

Projekter af

På grafisk værksted har Veronica Rigét Alsing arbejdet med dybtryk for at afprøve det grafiske medie i forhold til sit vante formsprog og udtryk inden for maleri og tegning.