Uddannet fra det Jyske Kunstakademi i 2008 og fra VSUP – Academy of Arts, Prague, Tjekkiet. Bor og arbejder i København. Har udstillet i ind- og udland.
Sonja Stranges værker undersøger rummet mellem det uhåndterbare og det håndterbare. I dette rum, i denne form for horisontlinje mellem himmel og jord, finder Strange sine emner, som oftest udmønter sig stedsspecifikt, og som tager udgangspunkt i lokale historier, sagn og myter.
Gennem en rituel tilgang til emnet, udfolder værkerne sig i materialer og medier såsom tekstiler, video, tekst, lyd og maleri. Hun har de sidste par år arbejdet med det at miste – og har gennem kunsten undersøgt værdien i at bearbejde sorgen med andre mennesker.