Signe Fensholt tog afgang med en kandidat i Keramisk Design fra Kunstakademiets Designskole 2018. Hendes fokus ligger på arbejdet med glasuren som en formbar masse og på mødet mellem intenderet design og selvgroet form.
Udover sin keramiske uddannelse har Signe Fensholt en baggrund som etnolog og retoriker. Hun blev udvalgt til Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2019 og har siden haft 2 soloudstillinger og deltaget i en række gruppeudstillinger i Danmark og udlandet.