Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1955

Ruth Campau arbejder med maleriet i et udvidet felt, hvor faktorer som farve, materiale, tekstur og værkets interaktion med omgivelserne er i fokus. Hendes malerier skabes af lange, koncentrerede strøg, der fastfryser kunstnerens bevægelse i malingen.

Campau har skabt adskillige stedspecifikke og bygningsintegrerede værker, herunder til Københavns Lufthavn (2024-2028), Hvidovre Hospital (2017-2024) og Godsbanen i Aarhus (2025).

Hun er repræsenteret i flere museumssamlinger såsom ARKEN Museum for Samtidskunst, KUNSTEN Museum for Moderne Kunst i Aalborg, Bornholms Kunstmuseum og Museum gegenstandsfreier Kunst i Otterndorf, Tyskland.

I 2018 modtog hun Eckersberg Medaillen, og i 2020 blev hun tildelt Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse. Campau er autodidakt og medlem af Grønningen, hvor hun også sidder i bestyrelsen.

Projekter af

Ruth Campau har arbejdet i Turboladen på en stor, retrospektiv soloudstilling til Esbjerg Kunstmuseum under titlen, Color Push. Foruden værker fra 1997 og frem til i dag består udstillingen af en række nye, stedsspecifikke værker.

Ruth Campau har på Statens Værksteder arbejdet på soloudstillingen “Sunset Boulevard” til Bornholms Kunstmuseum med åbning forår 2022. Campau har længe eksperimenteret med maleri i et udvidet felt, især har hun skabt værker, der betoner samspillet med de arkitektoniske omgivelser, hvilket også gør sig gældende… Læs mere

Ruth Campau skal under sit ophold skabe et stedsspecifik værk til Nationalmuseets gårdrum. Værket skal på et indholdsmæssigt plan gå i dialog med oldtidssamlingen og med det specifikke gårdrum på det formelle plan. Udstillingen som har fokus på nutidkunst i dialog med oldtidssamlingen er kurateret… Læs mere