Matilde Søes Rasmussen er en dansk kunstner og forfatter, uddannet i Fine Art Photography fra Akademin Valand i Göteborg. Hun bevæger sig frit imellem tekst, fotografi og film.
Rasmussens praksis forholder sig kritisk til emner relateret til kroppen og kroppens forhold til at blive solgt.
Hun har udstillet værker i Kunsthal Aarhus, CFF Stockholm, Bladr og Alte Handelsschule Leipzig og deltaget i flere internationale residencies, herunder International Writers Workshop på Hong Kong Baptist University og GlogauAiR i Berlin. Hendes debutbog Unprofessional blev udgivet af Disko Bay i 2021 og nomineret til en Photo-Text Book Award på Les Rencontres D’Arles og Årets Bedste Bogarbejde af Foreningen for Boghaandvaerk.