Født i Andrarum i Sverige, bor i København. Uddannet i 1999 fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Arbejder mest med fotografi og video. Repræsenteret af Martin Asbæk Gallery.
Jeg arbejder med magt og hierarkier i forholdet mellem mennesker og andre pattedyr og indenfor de forskellige arter. De seneste år er også skrøbelige, kæmpende træer kommet ind i mine billeder. For at give dem det rette udtryk, er jeg begyndt at eksperimentere med gamle mørkekammerteknikker. Liquid Light teknikken har vist sig at give det ikke-stabile udtryk, jeg har søgt efter.