Laurits Malthe Gulløv bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, Billedhuggerskolen i 2021. Han har desuden studeret ved École Nationale Supérieure des Beaux-arts i Paris.
Gulløv har haft udstillinger på bl.a. på Art Hub Copenhagen, Nikolaj Kunsthal, Sorø Kunstmuseum og i 2023 modtog han Carl Nielsen og Anna Marie Carl Nielsens Talentpris.
Gulløvs praksis spænder over mange udtryksformer og materialer, heriblandt skulptur, installation, video og grafiske arbejder i papir. Hans værker beskæftiger sig med de strukturelle og psykologiske omstændigheder der former vores samtid, ofte med referencer til geologi, sprog og digitalitet.