Karin Hald er uddannet billedkunstner fra Konsthögskolan i Malmø i 2015 og som forfatter fra Litterär Gestaltning i 2018.
Derudover har Hald stiftet og drevet Forlaget Gestus, hvor hun har fungeret både som redaktør og kurator. Forlaget Gestus arbejder med ligestillingen af tekst/skrift og det bildende, hvilket også i høj grad er i fokus i hendes praksis.
Karin Hald arbejder med tekst og skrift som materialer på lige fod med performance. Hun går ofte i dialog med andre kunstneres værker, i samarbejder eller som en appropriation.