Hannah Heilmann er cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og underviser ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun arbejder primært med installation, objekter og performance og har performet på bl.a. Marselleria i Milano, Manifesta 11 i Zürich, Statens Museum for Kunst, og National Gallery of Art i Vilnius.
Hendes udstillinger omfatter præsentationer på AROS, Møstings Hus, Den Frie, Shoot the Lobster i Los Angeles og EKKM i Tallinn.
Hun var medstifter af det kunstneriske projektrum TOVES (2010-2017) og del af kunstnergruppen Ingen Frygt (2001-2010). Hendes værker indgår i samlinger på Statens Museum for Kunst, Kunstmuseum Brandts og Heart – Museum for Samtidskunst.
I sine performances og gennem værker, der ofte er skabt med efemere materialer, afsøger Heilmann vores forhold til objektet og varen. Hendes værker sætter kroppen op mod tingene omkring den, adfærd spændes ud imellem værdisans og besiddertrang, gallerirummet kan tage form af et showroom og forbrug relateres til både begær og skam.
Foto: Luna Stage