Har en BFA fra Valand Academy (SE) med speciale i fotografi og er desuden uddannet scenograf fra Akademi for Scenekunst (NO).
Havde i 2020 sin første soloudstilling Spare Parts på Galleri Image i Aarhus og har desuden udstillet på bl.a Nikolaj Kunsthal, Röda Sten Konsthall (SE), Kristiansand Kunsthall (NO), samt været vist på Kunstnernes Efterårsudstilling og Ung Dansk Samtidskunst.
I 2020 modtog hun en Reumert for musikforestillingen Brøgger og blev i 2021 tildelt et etårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I 2023-24 er Hestnes udtaget af Bikubenfondens Artistic Practice forløb med fokus på hendes tværkunstneriske arbejde.
Gennem udtryksformer som video, installation og performance undersøger hun, hvordan den personlige historie kan finde plads i det kollektive. Hestnes betragter virkeligheden gennem små iscenesættelser, hvor humor, absurditet og sanselighed smelter sammen i et biografisk og virkelighedsnært udtryk. Her optræder hverdagsobjekter ofte som markører for den komplekse relation mellem mennesket og dets materielle omgivelser.
Foto: Asmund-Sollighøgda