Frans Jacobi er billedkunstner, bor og arbejder i Bergen, Norge og arbejder med performance, installation, film, tekst og billeder. Hans værker er ofte storskala-scenarier, der adresserer politiske og samfundsmæssige problemstillinger. Ved brug af en umiddelbar og rå æstetik bliver temporaliteten og nærværet et punkt i sig selv.
Jacobi har siden 2012 været professor i tidsbaserede medier / performance ved Fakultet for Kunst, Musik & Design på Universitetet i Bergen. Han færdiggjorde sin ph.d. ‘Aesthetics of Resistance’ på Malmö Art Academy/Lunds Universitet i 2012. Mellem 2019 og 2022 var han leder af Kunstakademiet ved Universitetet i Bergen.
Siden 1982 har Jacobi udstillet og performet på en række internationale kunstinstitutioner; bl.a. Volksbühne/Grüne Salon, Berlin Tyskland; The Performance Project, New York USA; Bergen Kunsthall, Bergen Norge; Anthology Film Archives, New York USA; Open Performance Festival, Beijing Kina; Kunsthallen Nikolaj Kirke, København Danmark; The Rose Art Museum, Waltham Massachusetts USA; Nationalgalerie i Hamburger Bahnhof, Berlin Tyskland; Århus Kunstmuseum, Århus Danmark; de Appel, Amsterdam; Württembergischer Kunstverein, Stuttgart Tyskland; Museum Fridericianum, Kassel Tyskland; Louisiana, Humlebæk Danmark.