Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021.
Jeg er interesseret i rum, relationer og objekter, herunder keramik, metal, træ og tekstiler.
Jeg arbejder fra et personligt udgangspunkt, hvor den sanselige erkendelse, og det at være en krop i et rum er vægtet tungt. Hvordan verden fremstår for os, den følelsesmæssige og taktile oplevelse af eksistens, og hvilke begrænsninger og potentialer dette har, er centralt i min praksis.