BA i arkitektur fra KADK, 2017. Bor og arbejder i København.
Ahm Esper er et ungt studio, der søger at udforske og udfordre arkitektfagets grænser. Det gælder ikke kun for projektvalg, men også fremgangsmåde. Derfor arbejder Ahm Esper både med konventionel arkitektur samt design og håndværk.
Det er mødet mellem de forskellige fagligheder, der inspirerer de to arkitekter til at skabe innovative og æstetiske løsninger på tværs af skalaer. Målet er at tegne og udføre helstøbte projekter, hvor der er sammenhæng mellem selv den mindste detalje og den overordnede idé.