
Har du lyst til at deltage i værket: Silhuetter af kvinden i vinden af tekstilkunstner, Isabel Berglund?
Under 3daysofdesign, 18. -20. juni 2025, skaber vi på Statens Værksteder for Kunst vores egen udstilling i Gammel Dok Pakhus på Christianshavn. Et af de deltagende værker er Isabel Berglunds strikperformance, og vi har brug for frivillige strikkende hænder – 3 personer ad gangen til at deltage aktivt i værket.
Værket er en installation inspireret af Fanøs natur, de historiske folkedragter fra egnen og kvinderne, der bar dem i deres hverdag. Det er en abstraktion over det levede liv på Fanø og genfortolker de arbejdende Fanø kvinders færden i sandbankerne ved Vadehavet.
Du deltager ved at sende en mail til rebekka@svfk.dk med ønsket om det tidsrum, der passer dig. Vi sørger for at sætte dig ind i opgaven på dagen. Du skal ikke medbringe eget strikketøj – det eneste, det kræver er, at du kan lide at strikke.
Tidsrum:
17. juni kl. 17.00 – 19.00 (fernisering)
18. juni kl. 10.00 – 13.00 + 14.00 – 17.00
19. juni kl. 10.00 – 13.00 + 14.00 – 17.00
20. juni kl. 10.00 – 13.00 + 14.00 – 17.00
NB! Der er kun formiddage tilbage.