Anja Margrethe Bache og John Gibson har arbejdet med to forskellige udtryk af glaseret beton.
Onsdag d. 2. maj løb SVK’s anden artist talk i år af stablen. Der var fuldt hus i keramikværkstedet, hvor keramiker John Gibson og civilingeniør, ph.d. i arkitekur og billedkunstner Anja Bache havde inviteret indenfor til en snak om deres arbejde med beton – forædlet og bearbejdet efter keramiske principper med henblik på beklædning af facader og andre bygningselementer.
Af Lea Kyndrup
Anja Bache og John Gibson arbejder på Gl Dok med to separate udviklingsprojekter, som i en løbende fælles dialog forsøger at tilføre industriens betonmaterialer nye æstetiske kvaliteter og brugsfunktioner. John Gibsons indgang til betonen er hans baggrund som keramiker, mens det for Anja Bache i første omgang har været hendes faglige interesse for materialefysikken koblet med kunst, design og arkitektur. Projektets mål om at skabe bygningsfacader i glaseret beton fordrer langvarige eksperimenter med betonmaterialer, som i slidbarhed og æstetisk udtryk egner sig til byrum og byggeindustri.
Overflade og funktionalitet
John Gibson centrerer sit arbejde omkring det massive element, forstået som en kombination af letvægtsmaterialer og betonbindere rettet mod den selvbærende skalmur og facade. Han interesserer sig for, hvordan kunst, arkitektur og industri kan rykke tættere sammen, og hvordan viden kan overføres mellem de respektive områder. I sit samarbejde med industrien omkring betonmaterialet lærer han selv nyt hele tiden – ligesom han fornemmer, at også hans samarbejdspartnere inden for industrien får noget ud af bekendtskabet med en keramiker.
”Et af spørgsmålene i projektet er, hvordan jeg som keramiker har mulighed for at påvirke overfladen på en anden måde end industrien selv har.”
Et af John Gibsons massive betonelementer.
Alle John Gibsons arbejder er lavet, så de kan indgå i byggeri som byggemateriale – de er typisk skabt med en standartstørrelse, som svarer til en murstens bredde. Lige nu er formaterne forholdsvis små, men målet er, at komme op i en størrelse på ideelt set 5×4 meter. Samtidig udvikler John Gibson også elementer, som vil kunne bruges til f.eks. badeværelse og køkken, alt sammen ud fra filosofien om, at grænserne mellem kunst, arkitektur og industri i dette projekt skal opløses.
Byrum og bygningsfacader
Anja Baches interesse for facader i byggeriet dækker især over betonelementbyggeriet. Både det vi kender fra 60’er og 70’er byggeri og som helt moderne byggerier. Hun arbejder med specielt udvalgte højstyrkebetoner, som hun redesigner, så de kan bruges i en meget stor skala, svarende til de størrelser vi kender fra betonelementet, og samtidig med meget tynde godstykkelser. Hun ønsker med sine betonmoduler at skabe facader, der taler med betonen – indikerer bygningens betonmaterialitet og ikke blot dækker den til.
”Facaden er en bygnings ansigt udadtil – det er dén, der præsenterer bygningen og dén, der går i dialog med resten af det urbane rum. I gamle dage var facaden en del af hele bygningens bærende konstruktion. Det betød, at der var ret mange bindinger på, hvordan facaden kunne udføres. Den var gerne massiv med meget tykke mure, og den kunne ikke så let skiftes ud. Sidenhen er der indført andre byggetekniske løsninger for facaden, som har frigjort den helt fra bæring. En bygnings ydre væg består af en hel masse funktionslag, og facaden kan være det yderste lag, som i virkeligheden kun er nogle få millimeter tykt.”
Spørgsmålet om facade handler for Anja Bache om at finde en form, som hele tiden er i dialog med både byrum og bygningskonstruktion, således at facaden ikke blot – som det oftere og oftere sker – bliver en skal uden forbindelse til byggeriet inden under og konteksten udenfor. I den forbindelse arbejder Anja Bache med den ventilerede, ophængte facade som en såkaldt ’curtain wall’ – en idé om at facaden er som et stykke beklædning eller hud, der smyger sig om bygningens krop.
Overfladen på en Anja Margrethe Baches betoner.
I sine eksperimenter med de tynde godstykkelser bevæger Anja Bache sig i dette felt mellem det tildækkede og det afklædte – idet hun på den ene side skaber glaserede facader til betonelementbyggeriet, og på den anden side forsøger at etablere en dialog mellem det glaserede og det ikke-glaserede, således at fortællingen om betonkonstruktionen træder frem i facademodulerne.
Betonens materialekvaliteter
I det hele taget er betonens materialitet afgørende i både Anja Baches og John Gibsons projekter. Det gælder om at skabe nogle materialer, som er holdbare og slidstærke, og som kan tåle brænding ved høje temperaturer. Forarbejdningen af beton efter keramiske principper har for begge kunstnere den indbyggede fordring, at de med betonen skal kunne tilføre arbejdsproces og resultat noget, som ikke allerede eksisterer i keramikken. Og det nye ligger netop i betonens materialekvaliteter.
Som John Gibson påpeger, er det centralt, at betonen i modsætning til keramik ikke krymper, når den bliver brændt – en vigtig forudsætning for at skabe byggeelementer efter præcise mål. Betonens stabilitet sammenlignet med keramikkens er også en af årsagerne til, at det er muligt at arbejde i store formater uden at materialet først skal brændes. Samtidig ligger her en stor udfordring. For også beton kan gå i stykker og være sårbart over for stød og revner, når det kommer op i format og er så tyndt som det for eksempel er tilfældet med mange af Anja Baches moduler.
Anja Baches kendskab til materialefysikken, som hun også beskæftiger sig med som lektor i bygningsdesign på DTU, er vigtig i denne sammenhæng – især i form af en teknisk udvikling af såkaldte brudmekaniske design.
”Den måde et element går i stykker på, er ikke som mange tror, grundet en bestemt materialeegenskab. Det er ikke sådan at ét materiale går i stykker på én måde og et andet på en anden. Det afhænger helt af elementets størrelse og styrke. Jeg er interesseret i en sej og ikke en skør brudform, hvor jeg kan hive i et element, og så giver det sig uden at gå i stykker” fortæller Anja Bache og fortsætter:
Anja Margrethe Bache fortæller om sit arbejde med udformningen af nye typer facadeelementer.
”Når jeg indfører meget store, tynde elementer i byggeriet er det nødvendigt at de er seje, altså at vi altid vil have et forvarsel om, at de vil gå i stykker, så vi kan nå at reparere dem uden at det kræver menneskeliv. Så samtidig med at jeg designer mine materialer til at de skal være meget stærke og skal indgå i en keramisk proces, skal de også designes til at gå i stykker på den rigtige måde, som det sker ved brudmekanisk design. Det har taget mig et helt år at udvikle betonerne og et halvt år at finde glasurer hertil. Og jeg må indrømme, at jeg stadig mangler nogle materialer i mine betoner, der gør at den brudsejhed jeg efterspørger, er opnået.”
Artist talks på Statens Værksteder for Kunst
SVK afholder løbende artist talks, hvor dørene til værksteder og atelierer bliver åbnet for offentligheden. Disse arrangementer er et led i SVK’s arbejde med at opsamle og formidle den viden om materialer og teknikker, som genereres på Gl Dok hver dag.
Samtidig giver artist talken en særlig mulighed for at få et indblik i hver enkelt kunstners arbejdsproces og værkpraksis.
Nyheder og information om arrangementer lægges op her på hjemmesiden og annonceres via nyhedsbrev (tilmeldingsfunktion nederst på forsiden). Desuden bliver alle arrangementer lagt på Facebook: