Hop til indholdet.

Kunstner

Vibeke Rohland

(1957) Danmark

Vibeke Rohland er uddannet fra Danmarks Designskole (tidligere Skolen for Brugskunst) i 1982-86 og har desuden studeret kunsthistorie på Københavns Universitet i 1978-82.

Vibeke Rohland arbejder konsekvent tværdisiplinært indenfor kunsthåndværk, design og kunst med tekstilet som materiale. Siden 1984 har hun deltaget i en mængde indenlandske og udenlandske udstillinger solo, inviterede og censurerede samt designet for toneangivende firmaer i ind- og udland.

I 2016 modtog hun Statens Kunstfonds 3 årige arbejdsstipendie, og i 2017/18 færdigjorde og udgav hun bogen BlackStar 1-180 med 180 unika silketryk med støtte fra fem fonde i DK.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260