Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Studio talk: Vandring, samling, farvning

maj 17, 2023 17:00 - 18:30

Statens Værksteder for Kunst inviterer til studio talk i væveværkstedet, hvor du kan møde tre kunstnere, der alle har planter i centrum.

Hvor ofte har du taget dig selv i at stille spørgsmålet: Hvor kommer det materiale fra, jeg står og arbejder med?
Fra forskellige ståsteder i kunstbranchen vil vi gå i dybden med farver og pigmenter – hvor de stammer fra, hvordan de samles og udvindes og ikke mindst, hvordan og til hvad de kan bruges. Sara Gade, der er uddannet tekstiltrykker, har oplevet en ændring i måden, man anskuer plantematerialer og -farver på:

“Under min uddannelse i starten af nullerne talte vi aldrig om pigmenter fra naturen. Jeg syntes heller ikke, at kunstnere talte om de materialer, de brugte, og om materialernes aftryk på klimaproblematikker eller biodiversitet. Det var som om, man kunne skrive ”mere biodiversitet” med en spraydåse uden at se det paradoksale i det.” 

Den 17. maj kl. 17.00 – 18.30 ser vi på udviklingen. Her kan du høre, se og røre plantematerialer, prøver og eksperimenter når Hilde Hauan, Sara Gade og Cecilia Westerberg fortæller om arbejdet med planter og pigment i deres kunst, proces og formidling.

Vi glæder os til at se dig. Der er fri entré, men husk at sende en mail til tilmelding@svfk.dk, da der er et begrænset antal pladser i væveværkstedet.

Om kunstnerne

Sara Gade har arbejdet som billedkunstner de sidste 15 år og de sidste 3 år i haven på Rønnebæksholm, hvor hun har taget initiativ til Pigmenthaven og nu er ansvarlig for hele haven. Haven  indeholder både en fiberhave med hør, køkkenhave, en glemt have, en kornmark m.fl.

Cecilia Westerberg arbejder med farver udvundet af planter. Hendes undersøgelser af planternes iboende kvaliteter – om de er spiselige, farveholdige, helbredende, dekorative, magiske osv. – taler direkte ind i debatten om biodiversitet. Dét at udvinde plantefarve er en langsommelig proces, som handler om at komme tættere på naturen og opbygge en relation til planten og til det sted, den vokser fra.

Hilde Hauan har i mere end 40 år arbejdet som billedkunstner med tekstil som hovedmedie, og plantefarvning har været en naturlig del af hendes praksis. Adskillige kunstprojekter er knyttet til vandring og undersøgelser af grænser, hvor plantefarvning er målestok for spørgsmål om klima og geopolitik.

Top: Fra udstillingen ‘En samtale med planter’ på Augustiana Kunsthal og skulpturpark. Fotograf: Søgaard film

Detaljer

Dato:
maj 17, 2023
Tidspunkt:
17:00 - 18:30
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Statens Værksteder for Kunst

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
Se Sted hjemmeside