- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rundvisning for afgangsstuderende
maj 26, 2021 16:00 - 17:00
Er du ved at afslutte din kunstneriske uddannelse? Så kan du meget snart søge om at få arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst i op til 6 måneder.
Et arbejdsophold i vores værksteder og/eller atelierer er gratis og indebærer professionel rådgivning og vejledning, fuldt udstyrede værksteder med den type værktøjer og maskiner, som skal til for at løse komplekse kunstneriske projekter på højeste niveau.
Det kan være vanskeligt at finde det rette sted til udførelse af krævende opgaver og projekter, især når man er helt nyuddannet. Derfor er Statens Værksteder for Kunst en god mulighed, men det kræver, at du har sat dig ind i, hvilken type projekter, vi giver tilsagn.
Derfor inviterer vi nu alle afgangsstuderende fra landets kunstneriske uddannelser til en rundvisning onsdag den 26. maj kl. 16:00-17:00.
Her vil direktør, Frederik Hardvendel, fremvise husets mange faciliteter; fra ler-, metal- og træværksted til tekstil, foto og grafik samt en række store atelierer. Frederik vil informere om alt, hvad du har brug for at vide, for at lykkes med din ansøgning.
Arrangementet er gratis, du skal blot tilmelde dig via tilmelding@svfk.dk – skriv ”rundvisning” i emnefeltet.
Vi glæder os til at se dig!