Netværksdag for nyuddannede billedkunstnere
oktober 1 9:30 - 17:00

Introduktion til dit nye arbejdsliv
Den 1. oktober 2026 kl. 9.30-17.00
På Thoravej 29, 2400 København NV ved Art Hub Copenhagen
Har du inden for de seneste fem år taget afgang fra et dansk eller internationalt kunstakademi, og ønsker du viden om, sparring og indsigt i, hvad du kan forvente af et arbejdsliv som professionel billedkunstner? Så er dette arrangement for dig.
Den 1. oktober 2026 inviterer Billedkunstnernes Forbund, Aarhus Billedkunstcenter, Statens Værksteder for Kunst og Art Hub Copenhagen til en hel dag med faglige oplæg, workshop og rundvisning samt uformelle møder mellem dimittender og oplægsholdere.
På dagen dykker vi ned i nogle af de aspekter, der er gode at have styr på for at få hverdag, økonomi, faglig udvikling og karriere til at hænge sammen.
Vi taler blandt andet om, hvordan man kan organisere sin kunstneriske praksis, skrive en god fondsansøgning, forhandle honorarer og værkpriser, og hvilke muligheder, der findes for forskellige residencies og arbejdsophold i Danmark.
Arrangementet giver dig mulighed for at møde dine nye kolleger.
Program
Programmet foregår på dansk og ser således ud:
Kl. 9.30 Check-in og kaffe
Kl. 10.00 Velkomst
Kl. 10.05 Præsentationsrunde
Kl. 10.30 Oplæg om dagpengeregler af AJKS og A-kassevejleder Gitte Nielsen
Kl. 11.10 Kort pause
Kl. 11.15 Oplæg og samtale om kunstnerdrevne udstillingssteder ved Mie Frederikke Fischer Christensen fra Sydhavn Station
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 *TBA*
Kl. 13.30 Pause
Kl. 13.45 Oplæg og samtale om det nye ’Fair Practice Kodeks’ ved billedkunstner og projektleder for initiativet Fair Practice Kultur, Maj Horn
Kl. 14.30 Pause
Kl. 14.45 Oplæg om fondsansøgning og arbejdslegater ved billedkunstner og medstifter af Deep Forest Art Land, Søren Taaning
Kl. 15.30 Pause
Kl. 15.40 Oplæg om residencies, atelierer og værksteder ved direktør på SVFK, Frederik Hardvendel, Head of Residencies hos AHC, Marie Braad Larsen og Pamela Grombacher, projektleder hos AaBKC
Kl. 16.30 Rundvisning i AHC’s værksteder på Thoravej 29.
Kl. 17.00 Tak for i dag!
Efter arrangementet vil alle deltagere modtage en opsamlende mail med slides fra dagens oplæg.
Læs om tilgængelighed og transport til Thoravej 29 her
Tilmelding
Netværksdagen er for dig, der er dimitteret fra et kunstakademi enten i udlandet eller i Danmark inden for de seneste fem år, og som ønsker at erfaringsudveksle og få mere viden om det nye arbejdsliv, som venter.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Send en kort motivationsmail (2-5 linjer) til Billedkunstnernes Forbund på kontakt@bkf.dk om hvorfor du ønsker at deltage, og hvad du håber at få ud af netværksdagen.
Deadline for tilmelding er onsdag den 23. september 2025.
Mere om arrangørerne
Billedkunstnernes Forbund: BKF er en faglig organisation for billedkunstnere med 2.300 medlemmer, som varetager kunstnernes faglige, økonomiske, sociale og juridiske interesser og arbejder med at fremme kunstens rolle overalt i samfundet. Læs mere her: www.bkf.dk
Aarhus Billedkunstcenter er et kunstfagligt center for billedkunstnere i Aarhus og Region Midtjylland, som tilbyder faglig rådgivning og kompetenceudvikling, giver sparring på projekter og bidrager til netværksdannelse og samarbejde. Læs mere her: www.aabkc.dk
Statens Værksteder for Kunst er Danmarks største værkstedshus for kunst og design. Med bred teknisk og håndværksfaglig viden, specialindrettede værksteder og store produktionsforhold tilbyder stedet de mest optimale rammer for udviklingsprojekter og for udarbejdelse af krævende værker til udstillinger og andre formål. Alle professionelle, uanset faglig baggrund, kan søge om at benytte faciliteterne. Læs mere her: www.svfk.dk
Art Hub Copenhagen er en kunstinstitution og et samlingspunkt i København, som støtter og fremmer kunstnerisk udvikling med residency-programmer, professionelle værksteder og offentligt program. Læs mere her: www.arthubcopenhagen.net
Arrangører
- Art Hub Cph
- BKF
- Statens Værksteder for Kunst
- Aarhus Billedkunstcenter
Sted
- Art Hub Copenhagen
-
Thoravej 29
København NV, 2400 Danmark + Google Maps - Se Sted hjemmeside