Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Havets hvisken – en performativ, interaktiv installation

juni 14 15:00 - juni 20 17:00

Yggdrasil Dance præsenterer…

Havets hvisken på Statens Værksteder for Kunst.

14.-16. juni med dansere kl. 15:00-17:00

17.-20. juni uden dansere kl. 15:00-17:00

Fri entré – husk tilmelding, se nedenstående.

Havets hvisken er et aktivistisk projekt om de globale klimaforandringer. En interaktiv performativ installation i krydsfeltet mellem kunst, dans, musik og lysdesign.

Med udgangspunkt i dialog med oprindelige folkeslag fra Grønland, Brasilien og Skandinavien om økologi, multinaturalisme og animisme er hele idéen med installationen at opløse kulturelle myter om klima. Smeltende is og oversvømmelse bearbejdes i et performativt, poetisk rum.

Hvordan kan klimaforandringernes uoverskuelige konsekvenser forstås, så det vækker genklang i det enkelte menneske?

Du vil som tilskuer blive inviteret indenfor i installationen for at sanse rummet og ved påvirkning af lys, musik, tale og bevægelse at være med til at transformere isbjerge og oversvømmelse. Dit nærvær vil give nye handlemuligheder for aktivt at forholde sig til de globale klimaforandringer.

Rum 1: Er et meditativt rum. Der viser en dialog mellem isbjerget og mennesket. Inspiration fra Grønland.

Rum 2: Er et cyklisk rum, der viser en samhørighed mellem mennesket og bølgen. Inspiration fra romanen af Virginia Woolf ’Bølgerne’.

Kom og få en personlig visning i maskinrummet, hvor det hele er opstået og sat sammen af et professionelt hold af dansere, koreograf, scenograf, lysdesigner og komponister.

Medvirkende dansere: Thomas Johansen, Alexander-Montgomery Andersen, Camilla Spidsøe og Liv Mikaela Sanz.

Bag installationen: Koreograf og koncept: Birgitte Bauer-Nilsen Billedkunstner: Marianne Grønnow Lysdesign: Jesper Kongshaug Komponister: Carsten Dahl og Nils Henrik Asheim.

Dato og tid:
14.-16. juni: kl. 15:00-15:30, kl. 15:45-16:15 og 16:30 – 17:00

Send en mail til tilmelding@svfk.dk, og skriv hvilken dag og tidsrum, du ønsker at deltage.

17.-20. juni: Oplev den interaktive installation uden dansere kl. 15:00-17.00 (ingen tilmelding).

Projektet er realiseret med støtte fra Augustinus fonden, Nordisk Ministerråd, Knud Højgaards Fond, Kulturkontakt Nord, Nordisk Kulturfond, Statens Kunstfond, William Demant Fonden.

Detaljer

Start:
juni 14 15:00
Slut:
juni 20 17:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:

Arrangør

yggdrasildance
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside