Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gender Trouble in The World of Art

marts 21 17:00 - 18:00

Artist talk: Augusta Atla

En 10 år lang kunst-pilgrimsrejse gjorde Augusta Atla opmærksom på, at der hersker en grundlæggende patriarkalsk struktur i vores kulturarv og i samtiden. Hendes arbejde sigter derfor imod at gøre op med litteratur- og kunsthistoriens kønsmæssige uligheder. I årene 2007 – 2016 besøgte hun de europæiske mestres kunstværker, forskede i religiøs ikonografi og udforskede det antikke Grækenlands historie. Fra 2003 – 2016 var hun bosat i London, Venedig, Rom, Milano, Athen og Paris.

Af Rebekka Lewin

At skabe kunst er min måde at være i verden på. Min bro mellem hverdagen og det hinsides. Med kunst har jeg langsomt opbygget min praksis, baseret på en feministisk etik, som det sidste tilflugtssted i en patriarkalsk og værdimæssigt over-rationel verden.

Augusta Atla omdanner ofte udstillingsrummet til ét samlet værk. Det skaber en rituel helhed som om, kunstneren netop har forladt rummet. Fraværet er en vigtig pointe – ikke kun fordi kunstneren har efterladt sig spor, men fordi fraværet af den kvindelige kunstner er et gennemgående tema hos Atla.

Hun benytter serigrafi, maleri, collage og foto i sin praksis og skaber med det en ”omskrivning af kunsthistorien”. Fravær og tilstedeværelse er en kritisk, følelsesladet og potent strategi for Atla, som sampler og redigerer referencer og motiver ved at fjerne elementer, hvorefter hun tilfører nye lag. Hun skaber et rum til at bearbejde og metodisk undersøge identiteter og disses mønstre. Således arbejder hun sig metodisk henimod et nyt kritisk blik på identitet og undersøger forholdet mellem magt og køn.
Rent teknisk arbejder Atla i 2d med serigrafi og foto i mørkekammer, digital redigering og tegning, fysiske collageklip og bemaling.

Mandag d. 21. marts kl. 17:00 giver Augusta Atla en artist-talk og byder indenfor i fotostudiet på Statens Værksteder for Kunst, hvor hun har arbejdsophold for at producere en udstilling til CAN Christina Androulidaki Gallery i Athen.

Her vil Augusta fortælle om sit arbejde med kunsten og kunsthistorien, betydningen af de mange udlandsophold og lægger slutteligt op til et indblik i de aktuelle projekter.

Arrangementet udvikles i samarbejde med Christianshavn Bogfestival 2022. Det er gratis at deltage, men du bedes booke en billet. Klik her

Adresse:
Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B, plan 4
1401 København K

Christianshavns Bogfestival skruer i 2022 op for sanserne og lader publikum lugte, smage, høre, føle og se litteraturen på nye måder. Vi vækker tekstens sanselighed til live og sætter poesi og litteratur i spil på smagfulde måder. Vi går ruter fra romaner og digte, mens vi dufter, beskuer og lytter til byen. Vi drikker eller spiser den samme mad som hovedpersonerne i litteraturen. Vi føler på kunst og natur, og vi lytter til litteraturen i omgivelser, der minder om dem, beskrevet i teksten. Vi hjælper med andre ord læserne til at levendegøre de oplevelser, de normalt selv skal forestille sig. Pandemien har lært os at sætte pris på at kunne lugte og smage, og den har også vist, at vi mennesker har brug for at mødes om det, der betyder noget for os. Gerne i det fysiske rum. Med årets tema ønsker vi at hylde det poetiske og det sanselige i litteraturen, og vi ønsker at skabe rum hvor forfattere og publikum kan komme tæt på hinanden. Gennem oplæg, samtaler og sanseinput ønsker vi at belyse vigtigheden af at være ved sine sansers fulde fem.

Detaljer

Dato:
marts 21
Tidspunkt:
17:00 - 18:00
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Christianshavns Bogfestival
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B,
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside