- Denne begivenhed er allerede afholdt.
7-dages kursus i tekstiltryk og transfer med varmepresse
august 5, 2021 9:00 - august 13, 2021 15:30
DKK3.550KURSUSBESKRIVELSE
På dette kursus kommer vi omkring de elementære dele af rammetryk – med fokus på overfladetryk – og brug af vores varmepresse med de farver og folier, som egner sig. Desuden får du en grundig indføring i den fotografiske overførelsesproces, de forskellige farvetyper, naturfibre og syntetiske fibre og i de forskellige typer af rammer. Der laves enkelte tryk på forskellige stofkvaliteter og en række eksempler på varmepressen.
Ved kursets afslutning har du:
- Et godt indblik i den kunstneriske tekstilproces ved både trykkebord og varmepresse
- Stiftet bekendtskab med forskellige stofkvaliteter, farvetyper og rammer
- Gode forudsætninger for selv at kunne arbejde eksperimenterende med tekstil samt at håndtere redskaber og materiale forsvarligt
KURSUSINFO
7 dage (nye datoer):
5. – 13. august 2021 (ekskl. weekend)
Alle dage kl. 9:00-15:30
Underviser:
Hanne Kalsgaard Knudsen
Adresse:
Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B, Plan 3
1401 København K
Pris: 4.450 3.550 (ny pris)
Kursusprisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du skal selv medbringe frokost. Er du medlem af BKF, kan du få 25% rabat. Tilbuddet gælder for de første 10 tilmeldte på vores kursusrække 2021/2022.
Antal deltagere: 8
Om underviseren:
Hanne Kalsgaard Knudsen er uddannet fra tekstilafdelingen på Danmarks Designskole i 1984. Siden har hun undervist på Designskolen Kolding, været værkstedsleder ved tekstilafdelingen på KADK i 23 år og værkstedskonsulent på Statens Værksteder for Kunst.
Ansøgning og målgruppe:
Kurset retter sig mod billedkunstnere med ingen eller lidt erfaring med tekstiltryk. Formålet er at arbejde med simple trykketeknikker i egen værkproduktion.
Send dit CV og en kort beskrivelse af din interesse i og forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest torsdag den 8. juli 2021.
Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk
NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.
Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.
SVFKs kursusrække er støttet af Dreyers Fond, Augustinus Fonden, Dr. Margrethe og Pr. Henriks Fond, Beckett Fonden.