Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

4-dages vævekursus på TC2-væv

oktober 5, 2021 9:00 - oktober 8, 2021 15:30

DKK3.520

KURSUSBESKRIVELSE
På dette kursus lærer du at bearbejde og klargøre Photoshop-filer, så de kan bruges som forlæg i vævning på TC2-væven – en digital, enkelttrådsstyret væv. Ved at afprøve digitale filer i forskellige væveteknikker får du en god fornemmelse af, hvordan TC2-væven kan bruges.

Der er mulighed for at arbejde direkte ud fra bearbejdede fotos eller scannet skitsemateriale. Kurset indledes med, at vi udelukkende arbejder med to farver. Dermed får du en bedre forståelse for væven. Derefter vil der være rig mulighed for at arbejde med flere farver, forskellige bindinger og andre materialer.

Målet er, at du får så tilstrækkelig med viden om brugen af TC2-væven og dens muligheder, at du selv kan arbejde videre.

Ved kursets afslutning har du
• Erfaring med bearbejdning af Photoshop-filer til vævbare filer.
• Erfaring med vævning på TC2-væv.
• Viden om opbygningen af væven, opsætning og fejlfinding.

 

 

KURSUSINFO
5.- 8. oktober 2021
Alle dage 9-15.30

Undervisere
Berthe Forchhammer og Miriam Brostrøm

Adresse
Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B, Plan 3
1401 København K

Pris: 4.320 kr. 3.520 kr. (ny pris)
Prisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du skal selv medbringe frokost.

Antal deltagere: 6

Om underviserne
Miriam Brostrøm er uddannet Industriel Designer fra Designskolen Kolding og hjælper med bearbejdning af Photoshop-filerne.

Berthe Forchhammer er uddannet håndvæver og underviser i vævningen af filerne.

Læs mere om underviserne her:
Væveværkstedet.dk
Brostoem.dk

Computerlokale med Photoshop vil være til rådighed. Medbring gerne eget materiale i form af foto eller skitser til at arbejde ud fra og et USB-stik. Væven vil være opsat ved kursets start i en råhvid bomuld. Opstart-garn vil være til rådighed, men ikke alle kvaliteter, så medbring eventuelt selv egne garner.

Ansøgning og målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle kunsthåndværkere og designere med tekstil baggrund. Det kan enten være som efter- eller videreuddannelse.

Send et kort CV og en beskrivelse af dine forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag den 5. september 2021.

Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk

NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.

Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.

SVFKs kursusrække er støttet af Dreyers Fond, Augustinus Fonden, Dr. Margrethe og Pr. Henriks Fond, Beckett Fonden.

Detaljer

Start:
oktober 5, 2021 9:00
Slut:
oktober 8, 2021 15:30
Pris:
DKK3.520
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Statens Værksteder for Kunst

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside