I vores fotostudie og mørkekammer har billedkunstner og litterat, Karin Hald, arbejdet med at fremkalde en lang række analoge fotografier, hvorefter hun har foretaget en udvælgelse. Formålet var at beskrive et møde og et ritual med en oplyst kvinde ved navn Francoise, som Karin Hald stiftede bekendtskab med i Provence et år forinden.
På grafisk værksted arbejder Gitte Bach, Malene Hartmann og Hanne Ravn Hermansen frem mod Danske Grafikeres Medlemsudstilling på Silkeborg Bad i januar 2016.
I Formeriet er Rose Eken i færd med at bemale en række bronzefigurer til udsmykning af en folkeskole i Aarhus.
Amalie Jakobsen arbejder med installationer af store latexbånd, der udspændes til præcise geometriske former ved hjælp af stål og magneter.
I det store fotoværksted arbejder Christine Clemmesen på en række fotografiske værker, der behandler det abstrakte og non-abstrakte fotografi.
I Turboladen arbejder kunstnergruppen RÅBERI OVER HEGNET frem mod en udstilling i Kunsthal Nord, Aalborg. De skaber en totalinstallation specifikt til kunsthallens lokaler og gange.
På grafisk værksted arbejder Svend Bruun med serigrafitryk af klassiske figurer i et moderne udtryk.
Billedkunstner, Eva la Cour, tager afsæt i en fiktiv udstilling af en fiktiv belgisk billedkunstner. Værket er primært et katalog, som skal rumme en række dokumentationsfotografier og tekst.
I træværkstedet arbejder Mette Kit Jensen frem mod deltagelse på udstilling ”00197 ROMA” på Sophienholm.
I atelieret, Store Formater, arbejder Troels på en række værker, der alle udvider og skubber til vores forståelse af selvportrættet. Værkerne er en art fastfrysning eller manifestation af Troels’ egen krop.
I midten af det store atelier står fire kuber i messing. Kuberne har Troels loddet…