Skip to content Skip to footer

Copenhagen Art Week på Statens Værksteder for Kunst, 21. – 30. august 2015

I forbindelse med Copenhagen Art Week har Kristoffer Ørum inviteret billedkunstnere og forfattere til at skabe værker til kunstrelaterede steder i byen. I SVKs foyer kan du således fra d. 21. -30. august opleve Para Site af Asbjørn Skou, der, sammen med Kasper Bonnén, Anders Bojen, Rasmus Graff, Matthew Robin Nye og Kristoffer Akselbo, bidrager til det digitale projekt, Captive Portal.

Af Rebekka Lewin
13. aug. 2015

Captive Portal er en række åbne Wi-Fi-netværk i København, der usynligt distribuerer digitale kunstværker i det offentlige rum.

Projektet blev påbegyndt i 2014 som en række pilotprojekter, der undersøgte muligheden for at etablere en permanent trådløs infrastruktur, der kan fungere som en lokal kunstplatform via Internettet.

Til Copenhagen Art Week 2015 bidrager de udvalgte billedkunstnere og forfattere med værker til seks forskellige kunstrelaterede steder – herunder Statens Værksteders foyer. Projekterne vil på hver sin måde pege på kunstens infrastruktur og mulighederne for, på disse seks lokationer, at danne en anden samtidskunst, andre institutioner eller helt andre samfundsformer. Som en slags usynlig graffiti vil Captive Portal 3 optræde i det offentlige rum såvel som indenfor i de udvalgte institutioner.

Sådan gør du
For at opleve Captive Portal skal du befinde dig på ét af de nedenstående steder i byen med din smartphone eller tablet. Husk at Google Maps er din ven. På din enhed finder du det åbne netværk, der hedder Captive Portal – der kræves ingen adgangskode. Du logger dig på, og i stedet for et kort over byen, popper et kunstværk frem på din skærm. En anderledes kunstoplevelse kan nu begynde.

Steder
Det kreatives magtovertagelse
Kaspar Bonnén
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kongens Nytorv 1, 1050 København
http://cp.oerum.org/index-eng.html#location5

Soft Bodies
Anders Bojen
Fabrikken for Kunst og Design
Sundholmsvej 46, 2300 København S
http://cp.oerum.org/index-eng.html#location6

V1Tombola
Rasmus Graff
V1Gallery
Flæsketorvet 69 – 71, 1711 København V
http://cp.oerum.org/index-eng.html#location9

Around the Bush while it takes a Beating
Mathew Robin Nye
Format Art Space
Nansensgade 35, 1366 København K
http://cp.oerum.org/index-eng.html#location8

Ruina
Kristoffer Akselbo
NLH Space
Vesterfælledvej 63, 1750 København
http://cp.oerum.org/index-eng.html#location10

Para Site
Asbjørn Skou
Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27, 1401 København
http://cp.oerum.org/index-eng.html#location7

Guidet cykeltur med Kristoffer Ørum
Tag med på en gratis kunst-cykeltur med Kristoffer Ørum som guide
d. 23. august kl. 15.00-17.00.
Start: Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27
Slut: Format Art Space, Nansensgade 35

På turen vil Ørum dele sine tanker om relationen mellem det fysiske og det trådløse i det offentlige rum.

> Læs mere om turen
> Se turen på Facebook