Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Marie Rømer Wesths røde bord har i en periode stået i Dannerhuset. Bordet forvandlede et ellers ubrugt rum til et levende miljø i huset. Kunstneren betegner selv placeringen som en fin repræsentation af det offentlige rum i et ellers meget lukket rum.

Læs om Marie Rømer Westh på SVK her.

Noget så almindeligt som borde bliver til blomster, blade, graffiti eller pile i billed- og videokunstner Marie Rømer Wesths univers. Bordene med de anderledes og organiske former fylder godt op i atelieret på plan 2 på Gammel Dok og indtager også en helt særlig plads i hendes kunstneriske virke.

Feb. 2008.

Det hele tog sin begyndelse, da Marie Rømer Westh havde brug for et arbejdsbord til sit atelier på kunstakademiet. Hun gik på det tidspunkt på Afdelingen for Mur og Rum, og hendes grundidé var, at alle de forskellige aktiviteter, hun udførte, var en del af hendes praksis. Det blev i første omgang til et bord, der både kunne imødekomme behovet for en god arbejdsplads og udgøre et multifunktionelt møbel.

Kunstneren endte dog med at bruge det til en udstilling, hvor hun inviterede andre kunstnere til at udstille på selve bordet. På det tidspunkt var hun involveret i kunstnergruppen OTTO – bl.a. sammen med Jeppe Hein og Eske Kath – en gruppe der bl.a. beskæftigede sig med at tænke kunsten ind i anderledes rum.

”I forbindelse med udstillingen var der en, der påpegede, at bordet var et kunstværk i sig selv. Jeg kunne godt tænke det ind i den sammenhæng, og så lå det meget som en forlængelse af OTTO, fordi jeg inviterede folk til at vise værker på bordet. Jeg havde lyst til at bryde med den passive rolle, man har som betragter, og dermed også bryde med kunstens autoritære, formelle rolle. Når man har en horisontal flade, hvor der ligger nogle ting, bliver det meget tydeligt, at det er ensbetydende med, at man må række ud efter det,” siger kunstneren.

Bordet som symbol

For Marie Rømer Westh ligger der en vigtig symbolik i selve bordets funktion. ”Jeg er meget inspireret af filosoffen Hanna Arenth og hendes tanker omkring, hvad der definerer det offentlige rum. Bordet er for mig et symbol på det offentlige rum, hvor man mødes på tværs af interesser og netop udveksler ud fra det ståsted, man nu engang har. For mig bliver værket først fuldendt, når det kommer ud i det offentlige rum. Værket er faktisk en konstruktion af virkeligheden,” forklarer hun.

Det har hele tiden været kunstnerens ambition at skabe et mere dynamisk forhold mellem værk og beskuer, og bordene er blevet en af hendes måder at gøre det.

”Jeg prøver at påvirke sanserne optimalt i forhold til at få sat folks indlevelsesevne i spil. Så selvom det er meget æstetisk det her, så har det også en filosofisk vinkel,” er hendes pointe.

Formgivningens kunst

Kunstneren finder det kompliceret at sætte bordene ind i nogle faste begrebsmæssige rammer, men i sine overvejelser omkring bordenes overordnede funktion og den kunstneriske tilgang, hun har til dem, kommer hun dog nærmere tanken.

”Det er ikke kun kunst – funktionen er helt bevist fra starten. Jeg har tænkt over, at det ikke er design. Hvis det er noget, så er det formgivning. Formgivning er selvfølgelig en ting, men rummet er tænkt med på en anderledes måde, end når man laver et design. Jeg fornemmer en forskel i de to begreber, hvor det at formgive har sådan en meget mere dynamisk, spontan indfaldsvinkel end et design, hvor man laver en strategi og en plan. Det gør jeg ikke,” forklarer hun.

Musikken der ikke virkede

Fremdrift har der været meget af i Marie Rømer Wesths ophold på Gammel Dok, men hun har også oplevet, at harmonien i det forsøgte ikke har været i orden. En dag stod hun med et stel, der ikke passede til bordpladen – rent æstetisk svingede det imod den rytme, hun gerne ville have frem i de plader, hun skar ud.
”Musikken virkede simpelthen ikke. Jeg kan huske, at Ingvar Rønne (værkstedslederen på træ, red.) trådte ind i atelieret og udbrød; det går ikke. Der var det vidunderligt at have muligheden for at lave det om undervejs og opleve, at jeg blev klogere”.

Kunstneren har også brugt værkstedslederens kompetence til at videreudvikle og forfine de fæstninger, der binder plade og stel sammen i hendes borde. Hidtil har hun skåret det hele ud af det samme materiale, men i og med at formerne bliver mere komplicerede, har hun fundet fæstningerne i træ for klodsede.

”Under opholdet har jeg fundet ud af, at jeg godt må bruge metal i samlingerne. Det behøver ikke at være i træ. Jeg har haft en række dogmer, som jeg har brudt med nu, og det føles fint. Noget andet særligt ved værkstedet på Gammel Dok er, at rummet opfordrer til, at man gør noget stort. Og mine borde er blevet store. På den måde er jeg åbenbart meget sensibel overfor det rum, jeg er i,” fortæller Marie Rømer Westh.

Det handler om rum

Marie Rømer Westh nøjes ikke med at arbejde med træet. Videomediet og tegninger er også en væsentlig del af hendes kunstneriske udtryk. Hun mener ikke, at de forskellige medier direkte supplerer hinanden, og dog handler det hele om at arbejde med rum.

”Video er for mig en måde at forholde sig til rum på. Forbindelsen mellem mine udtryksformer kan f.eks. opleves i min seneste video. Den handler om en mand og hans kano, som han har indrettet nærmest som en husbåd, hvor han er så meget som muligt. Så der er noget med at have en meget stærk bevidsthed om, hvad man har lyst til at omgive sig med og spejle sig i, og det synes jeg også, at bordene er et billede på,” forklarer Marie Rømer Westh. Også graffitimiljøet og dets indflydelse på det offentlige rum optager hende som kunstner. Det ene af bordene er formet som hendes personlige ’tag’, og hun er desuden i gang med at lave en video om miljøet.

Æstetisk påvirkning

Et af kunstnerens borde skal videre til en udstilling på Galleri Pixel, et har allerede været vist i Copenhagen Skaterpark (i forbindelse med den alternative mode- kunst- og filmmesse Copenhagen Unfair), og de to sidste borde, formet som henholdsvis en blomst og et blad, er forslag til konferenceborde.

”Jeg vil gerne prøve at gå videre med idéen om anderledes møde- og arbejdsborde. Jeg har en vision om, at det æstetiske påvirker os mentalt – både psykisk og fysisk. Derfor er jeg interesseret i, hvordan det vil være for nogen i et målrettet firma at have sådan et mødebord. Jeg forestiller mig bordene som en utraditionel form for udsmykninger,” siger Marie Rømer Westh.

—-

Om kunstneren

Marie Rømer Westh tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002. Før da havde hun læst kunsthistorie på Københavns Universitet og fra 1991-93 gået på det Jyske Kunstakademi. Hun har deltaget på adskillige udstillinger, både alene og sammen med kunstnergruppen OTTO. Til eksempel kan nævnes udstillinger i Wien, Rom, Berlin og Portugal.

I 2004 og 2007 modtog kunstneren Dronning Ingrids Romerske Legat, og hun har tillige modtaget rejselegater fra Statens Kunstfond og et legat fra Kunststyrelsen til sine videoprojekter.

Et af hendes borde, der nu skal på auktion hos Bruun Rasmussen, har i en periode stået i Dannerhuset i København under titlen ’Bordtabletisch – Women’s Table’.

Læs mere på www.mariewesth.dk 

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter