Helen de Main skal arbejde på en serie prints, tegninger og andre værker udført på papir i samarbejde med den danske kunstner Maj Hasager, som har ophold på Statens Værksteder i samme periode. Arbejdet vil resultere i en udstilling, der starter i Ramallah, Palæstina og derefter turnerer videre til Jerusalem, Bethlehem, København og Glasgow. Udstillingen vil blive suppleret med en bogudgivelse og en række workshops. Arbejdet er baseret på de to kunstneres rejser i Palæstina og Israel i 2008 og 2009.
Andre projekter
I det lille fotoværksted har Mette Frandsen arbejdet på sit projekt “Sin City – A dream come true”. Projektet er forberedelse til en bogpublikation med tilhørende udstilling. Henover to år har Mette fotograferet til projektet og har af to omgange været en måned i Las… Læs mere
Charlotte Thrane har i træværkstedet produceret støbeforme i støbekrydsfiner med skrå vinkler som forarbejde til opførelsen af en permanent skulptur i Annebergparken / Geopark Odsherred i juli 2022. Hun har brugt forskellige af værkstedets maskiner til at undersøge, hvordan man bedst skærer gummisko midt over.
Lys er fundamental for vores opfattelse af verden. Den kinesiske designer, Zeyu Rong, har i en leg med farver undersøgt (og manipuleret med) vores opfattelse af lys og skygge på forskellige overflader.