Andre projekter
Trykteknikken fra 1700 tallet består af præcisionskrævende processer, men for Tine Becker åbner den et rum for eksperimenter med stenoverflader, laveringer i den fedtholdige tusch og bearbejdning af trykpapiret. De færdige tryk skal med på udstilling på Hillerød Biblioteks Vandrehal.
Designer, Rasmus Warberg, arbejder på en skænk, der er optaget til REFORM Design Biennale 2016. Rasmus har arbejdet med en skulpturel tilgang til formgivningen, som ellers ofte er forbeholdt siddemøbler.
Billedkunstner Jens Bohr har i det grafiske værksted på SVK skabt otte litografier til to forskellige udstillinger, han er repræsenteret på her i begyndelsen af året: kunstnersammenslutningen Corners årlige udstilling på Sophienholm og gruppeudstillingen El Dorado på SAK i Svendborg.